BEHANDLINGER

Blegning af tænder

Når det gælder misfarvning af tænder, er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de største syndere. Tænder kan også se misfarvede ud, hvis de har store gamle fyldninger, er snavsede eller sidder på en speciel måde i tandrækken. En grundig tandrensning kan ofte fjerne mange af disse misfarvninger. Men vi ved i dag, at f. eks. et længerevarende tobaksforbrug giver en mere permanent misfarvning af tænderne.

Disse misfarvninger kan ofte bleges. Det sker hjemme ved hjælp af et blegesæt, som udleveres her på klinikken. Blegning af tænderne er en veldokumenteret metode og har været anvendt i mange år. Vi anbefaler at foretage hjemmeblegninger frem for såkaldte klinikblegninger, da tænderne ofte bliver mere kuldefølsomme ved sidstnævnte metode.

Når tandlægen/tandplejeren har sikret sig, at tænder og tandkød er sunde og velegnede til blegning, kan blegebehandlingen indledes. Hvor hvide dine tænder bliver efter en tandblegning afhænger af farven på dine tænder, før de blev misfarvet. Din tandlæge vil tale med dig om, hvordan det færdige resultat forventes at blive i netop din situation.

 

Hvor lang tid holder tandblegningen?

Det er vigtigt at følge vores anvisninger vedrørende blegning af tænderne. Resultatet forventes at holde i 2-4 år, afhængig af efterfølgende påvirkninger fra tobak, kaffe og te.

Skinnerne kan gemmes og genbruges i flere år, hvis du senere ønsker at give din tænder endnu en blegning.

 

Pris på blegning af tænder

En tandblegning koster ved Tandlægerne i Nørager

1500 kr-1700 kr.

Du er velkommen til at ringe på telefon 98 55 12 58 eller skriv på info@noeragertandklinik.com for at få mere viden. Find flere af vores kontaktoplysninger herVi glæder os meget til at tage godt imod dig.

Åbningstider

Mandag
07:30 - 16:45
Tirsdag
07:30 - 15:00
Onsdag
07:30 - 16:00
Torsdag
07:30 - 18:00
Fredag
07:30 - 13:30

Bestil tid

Vores telefoner er åbne alle hverdage fra kl. 7:30
phone-handset